Christiansborgs teknologiske analfabetisme er vores største samfundstrussel

De nyvalgte politikere har travlt med at fordele magt og ministerpensioner efter en valgkamp blottet for visioner om fremtidens økonomi. Mens verdensøkonomien gennemgår det mest radikale teknologiske skift siden den industrielle revolution, har debatten herhjemme kredset om drikkevand, marginale formueskatter og forargelsesjournalistik.

Christiansborg overser den teknologiske bølge, der er ved at ændre fundamentet under vores økonomi. Ja, AI-handlingsplaner er fremlagt. Men tiltagene svarer til plaster på et brækket ben. Ingen har taget den systemiske samtale om, hvad kunstig intelligens betyder for vores arbejdsmarked på kort sigt.

Jeg ser det i mit eget virke. Som økonomistuderende oplever jeg dagligt, hvordan AI-modeller kan rense enorme datasæt, skrive kompleks kode og trække analyser, der for få år siden ville have taget ugevis for et helt team. Det, vi hyldede som “højtuddannet vidensarbejde”, bliver automatiseret for øjnene af os. Enhver, der har læst AI-forskeren Leopold Aschenbrenners analyse af behovet for situational awareness, ved, at denne udvikling er eksponentiel, og allerede i gang.

Netop fordi effektivitetsgevinsterne er så fundamentale, er den førte økonomiske politik svær at forsvare. For at holde liv i et voksende velfærdsmaskineri insisterer et bredt flertal på det velkendte parameter: arbejdsudbud. Pensionsalderen for min generation rykker mod slutningen af 70’erne, og mantraet er, at flere hænder er svaret på enhver udfordring.

Historisk har teknologiske revolutioner skabt flere jobs, end de har elimineret. Men tidligere skift udfoldede sig over årtier. AI adopteres hurtigere end nogen teknologi før den, det tog internettet syv år at nå 100 millioner brugere; ChatGPT nåede det på to måneder. Det betyder ikke nødvendigvis færre jobs, men omstillingshastigheden overgår alt, vi har set før. Og det er den omstilling, vores politikere ikke er forberedt på.

At hæve pensionsalderen for at presse flere 70-årige ind på arbejdsmarkedet, mens autonome AI-agenter og robotter skaber en eksplosion i det digitale og fysiske arbejdsudbud, er en fundamental misforståelse af, hvad der er ved at ske.

Første skridt er banalt: vi skal opdatere det grundlag, vi træffer beslutninger på. Når fremskrivningsmodellerne bag finanspolitikken ikke kan rumme eksponentiel teknologisk forandring, flyver vi blindt. Dernæst skal vi sikre, at Danmark kan deltage i kapløbet, det kræver ejerskab over vores data og en energiinfrastruktur, der kan følge med. Og vi bør skabe regulatoriske frirum, hvor danske virksomheder kan eksperimentere med AI uden at blive kvalt af compliance. Regulerer vi med samme tunge hånd som resten af EU, ender vi som tilskuere til en revolution, som andre tjener på.

Vi har brug for teknokratiske politikere, der forholder sig til den teknologiske virkelighed og handler på den. Det skylder de nationens fremtid.